Onsdag..

Trækker dynen over hovedet.
Mørket truer med at opsluge mig og mit tanke helvede.
Fjernsynet kører for at kvæle stilheden men jeg kan ikke koncentrere mig om skærmen.
Kravler kun ud for at ryge men ellers gemmer jeg mig her.
Det er det eneste sted jeg sådan rigtig føler mig tryg.

Det er onsdag.
Jeg kan allerede mærke at det her er en skod dag som jeg allerhelst ville sove væk.
Har kortvarigt været ude og køre men ellers gemt mig i lejligheden.
Orker ikke at snakke og jeg har egentlig heller ikke lyst til at sige hvordan jeg har det for jeg aner det ikke rigtig udover at det gør ondt og det gør mig trist.
Jeg forsøger at holde ud i stedet for at flygte fra lejligheden men det er svært.
Min kontaktperson kommer i aftenvagten og jeg glæder mig til at se hende for jeg behøver ikke forklare - hun kan bare se og mærke på mig at det ikke er optimalt lige nu.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv i dag og jeg kravler hurtigt under dynen igen.