lange dage..

Det er som om jeg ikke kan vågne op.
Det er som en drøm der aldrig slutter.
Jeg er tom indeni, en tom skal.
Vil jeg nogensinde vågne op?

 

 

 

Det er nogle lange dage og min energi er lav.
Jeg prøver at holde hovedet højt, jeg griner og jeg snakker men føler at jeg er tabt et eller andet sted på vejen. Kan ikke forklare hvordan jeg har det men lægen har sat mere medicin på for en periode.
Jeg har fået taget nogle blodprøver i dag som skal vise hvor meget medicin jeg har i kroppen.
Jeg tror blodprøven er lav, det føles hvert fald sådan så jeg er spændt på det.
Skal snart hjem på påskeferie og jeg glæder mig til at bruge noget tid med hunden men det bliver os underligt når nu min kp er på arbejde så det piner mig lidt at skulle være væk.
Jeg kan ikke rigtig forklare hvordan jeg har det men tårerne presser sig på, tankerne dræner og hele min verden er kaotisk og frustrerende.. 

Når der er vikarer på arbejde..

 

Jeg vidste at det ville ske og jeg har brokket mig før over det evige problem med vikarer der ikke har styr på delmål og rutiner.
Her sidder jeg med musik og naboer der burde hade mig, smøgen sender små røgsignaler op i rummet. Jeg kan ikke sove, jeg kan ikke finde ro, jeg render rundt i lejligheden imens jeg bider tænderne sammen og forsøger at ignorere det kaos der befinder sig indeni.
Jeg har ikke fået min nat medicin og selvom jeg burde gå op og be om den så kan jeg bare ikke.
Føler mig usynlig og ligegyldig, det er dette der sker hver eneste gang der er vikarer på job.
Det bliver en lang nat og endnu hårdere dag i morgen men jeg kan slet ikke rumme at forsøge at sove lige nu, tankerne ræser afsted og stemmerne begynder at kravle frem fra mørket.
Forsøger at drukne stemmerne med musik men jeg kan ikke skrue højere op og det hjælper ikke med mine strategier lige nu.. fuck det her lort altså.. jeg er bare så træt af at jeg ikke har fået medicinen men alligevel får jeg ros af stemmene.. kaos.. og endnu mere kaos..



Underlig dag..

Endnu en dag er ved at slutte.. Det har igen igen været en lang dag.
Sidder i min lejlighed med en smøg imens fjernsynet kører i baggrunden.
Jeg er udmattet, jeg er træt og det er ligesom om det ikke ændrer sig markant.
I morgen er det søndag og jeg ville allerhelst blive under dynen og gemme mig væk.
Der har været gang i den idag her på bostedet, 2 gange har der været en ambulance og det skaber stress og utryghed. Jeg fandt også ud af at en beboer herude har det vildt svært med at jeg bruger tid med min kontaktperson hvilket trigger nogle tanker voldsomt.
Jeg ville egentlig helst bare blive i min lejlighed og tude indtil jeg er helt tom.
Stemmerne har været markante hen over eftermiddagen og jeg føler mig virkelig efterladt og ensom.