fredag den 31. marts 2017

tanker der ikke vil stoppe.



Døden er skræmmende og ukontrollerbar.
 Den fylder alt for meget i mine tanker og har gjort det et stykke tid.
Det er selvmordstankerne men så sandelig også tanken om andres død.
Mine forældre er oppe i årene efterhånden og tanken om at miste dem, piner mig voldsomt.
Jeg kan ikke styre tankerne eller bekymringerne og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.
Nogen gange tænker jeg at det ville være lettere hvis jeg døde først, så skulle jeg ikke forholde mig til deres død eller andre omkring mig og selvom at nogen siger at forældre ikke skal begrave deres eget barn så er tanken alligevel dragende og pisse skræmmende.
Jeg har forsøgt mange gange at tage livet af mig selv og selvom det er ved at være lang tid siden at jeg forsøgte sidst så har jeg bare enormt svært ved at slippe tanken.
Jeg skal snart op til min behandler på psyk og jeg er rædselsslagen for at hun vil sætte mig yderligere ned i medicin hvilket hun snakkede om sidst. Jeg er bange for mig selv og mine tanker.
Forsøger at holde gejsten oppe men sandheden er at jeg har flere og flere nætter hvor jeg langsomt falder i søvn imens tårerne triller. Døden fylder meget i de vågne timer og så sandelig også i søvnen.
Har ikke lyst til at fortælle nogen om disse tanker eller om hvordan jeg generelt har det.
Det er lettere at holde afstand end at skulle forholde mig til mit eget helvede.. 

torsdag den 30. marts 2017

Når mørkt falder på..



Min krop føles tung, mit hoved føles tung.
Kroppen er træt men tankerne ræser af sted.
Jeg har haft nogle lange dage og det rammer mig selvfølgelig nu hvor jeg sidder alene i min lejlighed.
Prøver at tage mig sammen til at gå op for at hente medicin hos personalet men jeg orker ikke alle deres spørgsmål eller at forklare hvordan jeg har det.
Medicinen er egentlig kørt stabilt men lige her burde jeg nok hive stikket ud i nogle dage og trække vejret igen men det er svært at være i lejligheden og det er svært at komme ud.
Har fået købt nogle nye malebøger og det danner selvfølgelig god grobund for en masse projekter men min koncentration er helt i bund.. Kan ikke se film uden at lave 1000 ting imens eller spille computer uden at vandre rastløs rundt. Det er svært at finde ro i alt det her.
Der sker en masse ting hjemme hos mine forældre og jeg prøver at være stærk men det er fandme svært og enormt ensomt. Jeg ser dog frem til en weekend hvor min faste kp er her.

onsdag den 29. marts 2017

En lang dag er snart slut..


Jeg ligger under dynen og stirrer ud i mørket. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det i skrivende stund. Denne dag har været fuld af   grin,glæde,frustration,vrede,tårer og nu træthed. Det har været en al for lang dag og det mærkes nu. Uro og angst kravler frem fra hjørnerne og jeg er den eneste vågne, udover hunden hvert fald. Kan høre at han vandrer rastløs rundt og jeg spekulerer på hvordan han har det.
Medicinen er taget men det normale spark lader vente på sig og det gør mig endnu mere urolig. Mit hoved er fyldt med dagens oplevelser og jeg kan ikke rigtig slippe dem selvom jeg har fået snakket om dem. Hvis ikke medicinen ikke snart sparker mig omkuld så må PN være næste skridt.. håber virkelig at i morgen bliver en bedre dag..
 

mandag den 27. marts 2017

En ny start.

Der har været meget stille på bloggen siden jeg var indlagt i december 2016.
Ordene har ikke været der og jeg har ikke kunne skrive noget som helst fornuftigt hvilket er grunden til at alt har været stille herinde - men nu prøver jeg at starte op igen.
Der vil forhåbentligt komme nogle små klip som jeg laver løbende til bloggen, dette vil være tanker, digte og alt derimellem.
Dette vil blive en ny start på bloggen.
 
 
Status lige nu:Jeg blev udskrevet midt December sidste år og har ellers været på bostedet siden.
Medicinen kører nogenlunde, der er stadig lidt bøvl men det har været værre.
Jeg forsøger at lave ting der giver mening men det er svært, men mon ikke det bliver lettere at balancere i når jeg er kommet godt i gang med fx. rollespil igen.
Kæresten og jeg er stadig sammen og har det godt. Det går godt hjemme hos mine forældre også.
Ellers er der vel ikke så meget at sige lige nu men det kommer nok.