Jeg ligger under dynen og stirrer ud i mørket. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det i skrivende stund. Denne dag har været fuld af grin,glæde,frustration,vrede,tårer og nu træthed. Det har været en al for lang dag og det mærkes nu. Uro og angst kravler frem fra hjørnerne og jeg er den eneste vågne, udover hunden hvert fald. Kan høre at han vandrer rastløs rundt og jeg spekulerer på hvordan han har det.
Medicinen er taget men det normale spark lader vente på sig og det gør mig endnu mere urolig. Mit hoved er fyldt med dagens oplevelser og jeg kan ikke rigtig slippe dem selvom jeg har fået snakket om dem. Hvis ikke medicinen ikke snart sparker mig omkuld så må PN være næste skridt.. håber virkelig at i morgen bliver en bedre dag..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar