En svær samtale.

Har i dag været til samtale hos både lægen og psykologen.
Læge samtalen gik helt fint, jeg mærker forskel efter min indlæggelse og medicinen kører som den skal umiddelbart hvert fald. Samtalen var positiv og lægen lyttede.
Jeg skulle bagefter snakke med psykologen og jeg havde bestemt ikke regnet med at den ville være så hård - den efterlod mig urolig, forvirret og mest af alt træt.
Vi snakkede om isolationen, om at være sammen med andre og hvordan jeg skulle forsøge med små skridt men det er svært når det føles fremmed, at alle mennesker gør mig usikre eller ikke alle men langt de fleste og jeg vred mine tanker for at kunne komme med svar på hendes spørgsmål men det var svært, det var som om tankerne kom i bølger og det var svært at finde et konkret svar uden at usikkerheden blandede sig voldsomt. Jeg har sovet efter jeg kom hjem, jeg trængte til det og nu sidder jeg her med smøger og musik og prøver at finde ud af hvad jeg skal give mig til denne dag.
Har det rimeligt lige nu men ved at det kan svinge så jeg prøver at tage mine forholds regler..