Taber mod mørket igen.

Trækker dynen over hovedet.
Jeg burde stå op, men jeg kan ikke.
Det banker på døren men jeg orker ikke at rejse mig.
"er du okay?" spørger de alle og jeg ryster på hovedet.
Jeg er ikke okay.. intet er okay.

Jeg har dårlige dage, flere end gode i øjeblikket.
Jeg har været for stresset alt for længe selvom jeg ikke syntes jeg har formået at gøre noget.
Det startede i forgårs med tårer der trængte sig på, så blev jeg i sengen det meste af dagen i går - det var kun min faste kp der kunne få mig ud på en lille tur. I dag har det gentaget sig stort set.
At være under dynen med fjernsynet kørende for at der ikke er alt for stille.
Har ryddet lidt op i dag hvilket koster på kontoen kan jeg mærke - også selvom jeg ville have ordnet hele lejligheden og komme ud med skrald osv. Heldigvis er min faste kp på arbejde og hun har hjulpet mig med nogen af dagens opgaver.
Ryger den ene smøg efter den anden og prøver at mærke efter - hvad er der galt med mig?
Mine tanker ræser derud af og min energi er helt væk. Orker ikke engang at besvare et opkald på mobilen, min bror har ringet flere gange i dag men jeg orker bare ikke at snakke.
Jeg tager snart hjem til mine forældre igen, kan ikke overskue personalet der er på arbejde her i weekenden, men jeg ved heller ikke om jeg kan overskue at være hjemme hos mine forældre.