Dagen startede som den plejer med at jeg henter morgenmad, spiser, ryger en smøg og går i seng igen for at sove videre. Jeg sover stadig en hel del men det gør ikke noget, jeg har brug for det.
Efter frokosten gik jeg i seng igen men blev vækket af min behandler og kontaktpersonen.
Hun snakkede om at jeg jo havde sagt at jeg havde fået det bedre og om jeg ikke ville flytte ud på det åbne afsnit da de faktisk manglede en plads på lukkede til en anden patient. Det var rigtig svært at mærke efter og egentlig ville jeg gerne have været blevet på lukkede indtil jeg skulle udskrives men jeg forstår også godt at der er andre der har brug for en plads på lukkede og når jeg nu havde fået det markant bedre så var det måske fint nok at flytte ud. Det gik hurtigt med at pakke mine ting og rykket ud på åben gik også fint. Det er dog svært at vænne mig til at være her på åben, der er ikke ligeså meget larm, gangene er tomme og personalet er også ikke-eksisterende herude. Jeg kender ikke rigtig nogen af de andre patienter så jeg bliver måske en smule ensom når nu jeg snakkede en del med de andre på lukkede men det kan selvfølgelig være at det kommer.
Jeg skal udskrives på mandag, hvert fald indtil videre med mindre at der går et eller andet galt men det forventer jeg bestemt ikke. Glæder mig til at komme hjem til min familie, venner og min hund.
Dog er jeg bange for det at komme udenfor, jeg magter ikke rigtig verdenen udenfor som virker skræmmende og uvirkelig så der kommer jeg til at hive hår af hovedet men håber bestemt at bostedet og min kp T kan hjælpe mig lidt på vej igen. Min sygeplejerske fra ambulatoriet var desuden også forbi og jeg kunne faktisk ikke lige genkende hende da hun trådte ind på min stue så jeg var faktisk en smule forvirret over hvem fanden der nu stod der på stuen og jeg tænker at hvis hun ikke selv havde sagt at hun var hende fra amb. Så ville jeg være fuldkommen lost over hvem fanden hun var.
Det positive her ved åben er bla. At kaffe smager markant bedre end inde på lukkede - hvilket jeg udnytter i stor stil nu - dårlig kaffe er bare ikke værd at drikke. Min seng er dog lort og jeg regner med at have en ryg der bøvler i morgen.
Tiden nu bliver brugt på at gøre mig tanker om de historier jeg gerne ville skrive med inspiration fra de patienter jeg har været indlagt med hen af vejen. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal gøre ved teksterne, og om de overhovedet er interessante for andre end mig selv.. Så jeg går og tyggger på tankerne og prøver at komme frem til om det er dét værd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar