Når det hele ruller.

Det har været en lang dag. Nok længere end jeg lige havde regnet med.

Der er uro her på lukkede men alligevel er det som om jeg har vænnet mig til den støj af skrigende kvinder. Jeg gemmer mig på stuen og sniger mig kun ud for at ryge eller hente noget mad - det passer mig fint og jeg begynder at mærke en forbedring - men der er lang vej til at jeg føler mig klar og fit for fight. Ergo terapeuten var kort forbi og jeg kan godt lide vores snakke, hun kender mig efterhånden godt og kan se når jeg har det skidt. Hun er ikke ligeglad og selvom jeg kun kan sige "det går ikke så godt" eller.. "jeg har det dårligt" så er hun der alligevel. Jeg lod hende læse de seneste blog indlæg og hun har reageret på dem hvilket jeg ikke havde forventet.

Hele ugen har jeg ventet på at M ville komme på arbejde og har hver aften været skuffet over at hendes navn ikke stod på tavlen. Men idag stod hendes navn der på tavlen og i et øjeblik følte jeg mig tryg og i gode hænder.. lige indtil.. at hun fortalte at hun skulle være på den åbne afdeling idag. Noget indeni mig lukkede ned og jeg forsøgte at forberede mig til en underlig aften med personale jeg ikke rigtig kan finde ud af at bruge. Den ene i aften vagten har egentlig været fast kp under alle mine indlæggelser her men det er ikke fordi at jeg har brugt hende synderligt meget, hun er ok det er slet ikke det men jeg finder ikke tryghed og ro hos hende. Jeg håber inderligt at M kommer i morgen og at hun skal være på lukkede, for jeg har brug for et kram og jeg har brug for at det er "okay" at have det dårligt og blive grebet. Jeg mærker en voldsom uro indeni som jeg har forsøgt at dæmre med kreativ arbejde, det virkede kort varigt men nu hvor jeg er stoppet så kommer uroen igen.. 

Heldigvis får jeg besøg henover weekenden af søde og rare mennesker og jeg ser virkelig frem til det.

Det er noget andet at møde de folk man har kært og som man ved venter derude.

Herinde er der ikke meget social kontakt med de andre patienter - de fleste er så dårlige at det er umuligt at føre en fornuftig samtale. 

Jeg har længe tænkt på at skrive de oplevelser ned som jeg har med de andre patienter fordi det er en hel.. unik verden at bevæge sig rundt på en psykiatrisk afdeling, der er mange historier som jeg syntes fortjener at blive fortalt. Måske en dag..