Der er ikke mange timer før jeg skal tilbage på bostedet selvom det er med angst i maven.
Aftenvagten har ikke givet lyd fra sig selvom de mødte ind for ja 4 timer siden og det giver ikke just lyst til at vende "hjem" jeg ville egentlig hellere blive her hos mine forældre men det er heller ikke optimalt for hverken mig eller dem når jeg har det skidt.
Min kontaktperson kommer heldigvis tilbage fra ferie og på vagt i morgen aften, så det er bare at holde ud lidt endnu - det er hvert fald den tanke jeg holder fast i.
Jeg har forsøgt at holde mig i ro, jeg har forsøgt at tage det roligt og ikke fylde mine dage med mange aftaler men alligevel har jeg det a helvedes til indeni og jeg føler mig ærlig talt meget alene med elendigheden. Jeg forsøger at finde ting der giver glæde eller bare en okay følelse indeni men jeg har intet overskud til noget som helst. Har forsøgt at være sammen med min kæreste men det er for hårdt at være "på" selv i kort tid men får det ikke sagt til ham fordi jeg ved at det går ham på når vi ikke ses selvom jeg har det skidt. Jeg går og tygger på hele min situation, hvad jeg kan gøre for at vende det her men jeg kommer ikke frem til nogen løsninger eller gode tanker.
Der har været snak om indlæggelse eller hvert fald muligheden for en men jeg har det virkelig svært med at skulle ind igen - primært fordi alting er nyt og jeg ikke aner hvem der arbejder der eller hvordan tingene fungerer derinde.. Jeg holder ud men hvor længe kan jeg? vil det her vende eller skal jeg give op? Jeg har svært ved at rumme tankerne men jeg har os svært ved at sætte ord på det hele.. Jeg føler at jeg forsvinder mere og mere, jeg gemmer mig mere og mere indeni. Jeg trænger til ro, jeg trænger til at få det bedre og jeg trænger til at medicinen snart virker optimalt..
Aftenvagten har ikke givet lyd fra sig selvom de mødte ind for ja 4 timer siden og det giver ikke just lyst til at vende "hjem" jeg ville egentlig hellere blive her hos mine forældre men det er heller ikke optimalt for hverken mig eller dem når jeg har det skidt.
Min kontaktperson kommer heldigvis tilbage fra ferie og på vagt i morgen aften, så det er bare at holde ud lidt endnu - det er hvert fald den tanke jeg holder fast i.
Jeg har forsøgt at holde mig i ro, jeg har forsøgt at tage det roligt og ikke fylde mine dage med mange aftaler men alligevel har jeg det a helvedes til indeni og jeg føler mig ærlig talt meget alene med elendigheden. Jeg forsøger at finde ting der giver glæde eller bare en okay følelse indeni men jeg har intet overskud til noget som helst. Har forsøgt at være sammen med min kæreste men det er for hårdt at være "på" selv i kort tid men får det ikke sagt til ham fordi jeg ved at det går ham på når vi ikke ses selvom jeg har det skidt. Jeg går og tygger på hele min situation, hvad jeg kan gøre for at vende det her men jeg kommer ikke frem til nogen løsninger eller gode tanker.
Der har været snak om indlæggelse eller hvert fald muligheden for en men jeg har det virkelig svært med at skulle ind igen - primært fordi alting er nyt og jeg ikke aner hvem der arbejder der eller hvordan tingene fungerer derinde.. Jeg holder ud men hvor længe kan jeg? vil det her vende eller skal jeg give op? Jeg har svært ved at rumme tankerne men jeg har os svært ved at sætte ord på det hele.. Jeg føler at jeg forsvinder mere og mere, jeg gemmer mig mere og mere indeni. Jeg trænger til ro, jeg trænger til at få det bedre og jeg trænger til at medicinen snart virker optimalt..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar