En weekend fyldt med tanker..

Det er lørdag, klokken er knap 00:00.
Jeg sidder alene i mørket, mine forældre sover.
Kan høre hunden vandre rundt i huset men han kommer ikke når jeg kalder.
Har haft en underlig dag og har følt mig alene det meste af tiden.
Min kontaktperson er på ferie og jeg er på weekend hos mine forældre.

Har stortset ikke hørt fra bostedet og det hjælper på ingen måde på hele min tvivl om at vende tilbage til en lejlighed som jeg er pisse utryg i. Skal retur i morgen og jeg orker det virkelig ikke.
Aftenvagten sendte en sms og undskyldte for at jeg ikke havde hørt fra dem men der var "gang i butikken" og jeg forstår godt at der kan være kaos og ballade på bostedet men jeg har virkelig ikke lyst til at række ud efter den "hjælp" som personalet tilbyder de her dage.
Er fyldt med blandede følelser og fornemmelser.
Forsvinder mere og mere ind i mine egne tanker og verden men ingen forstår hvor skræmmende en verden det er.
Er blevet øget i medicin igen igen og vi har snakket lidt om en indlæggelse men orker ikke at blive indlagt og jeg er pisse bange for det - fordi det er en helt ny afdeling, nyt personale og nye regler som jeg ikke kender, det er pisse angst provokerende.
Skal retur til bostedet i morgen aften og jeg prøver virkelig at forberede mig på det værste.
Min kontaktperson kommer heldigvis tilbage på bostedet mandag og jeg glæder mig virkelig til at se hende igen og forhåbentligt få vendt lidt af det store kaos.. indtil da må jeg hænge i med begge hænder.