Når søvnen ikke er nok..

Jeg kan ikke sove, jeg kan ikke slappe af.
Min hjerne kører på fuld blus og kroppen spændes.
De mørke tanker flyver omkring mig og væggene nærmer sig faretruende.



På trods af øgning i medicin så er min søvn stadig helt a helvedes til.
Befinder mig ude hos mine forældre og havde håbet at jeg kunne få sovet igennem men nej.
Jeg ved ikke hvad der skal til for at få en ordentlig søvn, havde jo håbet at medicinen kunne hjælpe men jeg har nok os for store forventninger omkring medicinen.
Det er svært at tage medicinen i forvejen men når den heller ikke virker som jeg ønsker, så er det sgu svært at holde hovedet højt. Kunne godt bruge en gummi hammer lige i baghovedet og søvn de næste 14 dage for jeg er så udmattet, jeg er så træt,
Humøret er som en rutsjebane der aldrig stopper, men det er aldrig helt godt.
Er trist det meste af tiden, forvirret, kaotisk og væk i mine egne tåger.
Kan ikke længere holde styr på ting som koden til mit hævekort eller mit telefonnummer. Er nød til at kigge flere gange på koden før jeg bare nogenlunde kan huske det og det gør mig bange.
Er generelt blevet mere nervøs fx. er det svært at køre bil eller sidde i en bil der kører.
Er bare et ødelagt menneske.. og jeg ved ikke om jeg nogensinde bliver samlet igen.