udmattelse..

Min energi tank er drænet. Alt føles så hårdt og umuligt.
Det er en sejr hvis det eneste jeg har opnået er at stå op og ikke blive i sengen.
Jeg har ikke overskud til at lave mad eller passe min lejlighed, det hele vælter for mig.
Prøver virkelig at få ordnet alting før det vokser op over begge mine ører men det er svært.
Selv før jeg står ud af sengen er jeg udmattet. Sover for at slippe for alt smerten, ber til at det forsvinder når jeg vågner men det sker ikke.

Orker ikke at gå i bad, orker ikke at vaske tøj, orker ikke engang at skifte tøj.
Alting medfører et eller andet kaos. Alt er gråt og trist i min verden.
Jeg forsøger virkelig, det mener jeg men.. hvornår er nok nok? Jeg starter i et nyt behandlings forløb i næste uge hvor jeg skal arbejde med mine stemmer og det er virkelig skræmmende, jeg har så svært ved at overskue det og ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv i alt dette.
Medicinen er svær i øjeblikket, jeg kæmper med at få den taget og kan jeg slippe så går det galt.
Jeg ville allerhelst gemme mig under dynen for alt er så overvældende og hårdt.
Jeg er udmattet, fysisk og psykisk. Jeg ber bare til at tingene snart vender ordentligt.
Tænker stadig om en indlæggelse ville være det rette for mig men så minder jeg mig selv om hvilket kaos der er derinde og hvor skræmmende det egentlig er med den nye afdeling og nye mennesker.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv i alt dette... bare jeg kunne sætte ord på over for personalet men selv dette formår jeg på ingen måde.. auto svaret er "det er fint nok" eller "det er okay" men det er de færreste som ser forbi dette og ved at intet er fint eller okay..

Jeg er ikke ok.