Mørket udenfor.

Trætheden overmander mig og tvinger mig under dynens trygge omfavnelse.
Drømmene er forvandlet til mareridt der efterlader mig rystende og svedig.
Jeg ville nive mig i armen i drømmene hvis jeg kunne i et forsøg på at slippe væk fra det ubehagelige.
Men det sker aldrig, jeg er tvunget til at blive i mine mareridt indtil kroppen selv gisper efter luft.

Det er tirsdag.
Vejret udenfor er blæsende og koldt hvilket betyder at jeg har gemt mig væk under dynen.
Har hentet medicin på apoteket og jeg hader virkelig når det er den tid for apoteket er skræmmende og jeg tvivler på at medicinen de udleverer er godt for mig men så er det godt at have en kontaktperson med som giver tryghed ved hendes tilstedeværelse.
Har forsøgt at tage mig sammen til at rydde op men overskuddet er ikke helt i top så her sidder jeg stadigvæk med en smøg der sender små røgsignaler op i luften og musikken skruet godt op.
Denne uge byder ikke rigtig på det vilde og det er jeg taknemmelig for, det betyder nemlig at jeg kan få lidt ro på og lade lidt op til næste uges ræs.