Når dagens oplevelser dræner helt..

Ligger under dynen.
Ville græde hvis jeg kunne.
Er så udmattet, er så skidt.
Har haft besøg af min bror, svigerinde og lille nevø.. det burde være hyggeligt og rart men jeg er så træt! så træt at jeg ikke orker at kæmpe imod mørket indeni.
Føler en vis ensomhed men kender den jo desværre alt for godt.

Orker ikke at snakke med bostedet, for hvad skal jeg egentlig sige til dem? De ved jo godt at jeg har det som en hængt kat og de aner ikke hvad de skal gøre ved det, og ærligt så ved jeg heller ikke hvad jeg skal gøre ved noget som helst.
Skal hjem på bostedet i morgen aften men har ikke lyst.. eller.. har bare ikke lyst til at være til lige disse dage.. eller det er sådan set os løgn.. det er ikke kun disse dage..
Ved ikke hvad jeg skal stille op.. medicinen virker ikke.. jeg virker ikke.. verdenen virker ikke..