Kaotiske fornemmelser og et helvede.

Som barn var man bange for monstre under sengen;
som voksen indser man at monstrene ikke er under sengen men indeni én.
De kommer i forskellige former og farver alt efter hvad sindet kæmper imod.
Jeg kender mine monstre, jeg ved bare ikke hvordan jeg vinder over dem.

Julen er ovre og væk er alt julemaden og slikket.
Et nyt år er startet og nu begynder det langsomt at blive hverdag igen.
Jeg vil gerne indrømme at det nye år ikke startede som jeg gerne ville, jeg havde nok håbet at have det godt og være mere klar til at tage kampene op.
Sandheden er at jeg har det skidt, selvom skidt er sådan et dårligt ord.
Jeg lukker mig inde, jeg sover dagene væk og jeg skubber hele verdenen væk fra mig.
Jeg har snart fødselsdag og jeg frygter den dag, jeg hader den dag og jeg vil på sin vis gerne have den overstået så hurtigt som muligt og alligevel har jeg inviteret gæster så jeg ikke skal føle mig helt ensom, men jeg ved sgu ikke om det er for min skyld at jeg har inviteret folk eller om det er den dårlige samvittighed som jeg ville sidde med hvis jeg ikke gjorde.
Jeg befinder mig i et kaotisk grænseland hvor jeg konstant bliver ramt af forvirring over mine egne tanker og fornemmelser, jeg har en følelse af ikke rigtig at være "vågen" jeg er forsvundet for mig selv og mine omgivelser, problemet er bare at jeg ikke ved hvordan eller hvorfor.
Kæmper mig igennem dagene og selvom jeg har været åben for mine forældre og sagt at jeg faktisk har det skidt så virker det som om de ikke helt forstår hvorfor - måske er det noget de har gjort forkert eller måske er det fordi at det er vinter eller noget helt tredje.
Problemet i alt dette er nok at det ikke kom pludselig, jeg kan se tilbage på 2015 og tænke over hvilket lorte år det egentlig har været - der har været dejlige mennesker ja, men jeg har ikke rigtig på noget tidspunkt følt mig helt vild stabil eller haft det godt i længere tid.
Folk søger efter en grund til at jeg har fået det skidt men jeg kan ikke komme med en grund, det er som om at vågne op en dag og tænke at livet bare ikke er for en selv.
Selvmordstanker, selvskadende tanker, spiseforstyrrelsen, depressionen, angsten, utrygheden, vreden er bare nogle af de ting der cirkulerer indeni mig og jeg efterlades i en tilstand hvor jeg ikke længere kan finde ord eller forklaring, allerhelst ville jeg bare gerne blive i søvnen.. for i søvnen har jeg ikke ondt og i søvnen kan jeg være i fred.