Vågner op badet i sved.
Ligger i hospitals sengen med bippende maskiner omkring mig.
Var det et mareridt eller en drøm?
Ligger i hospitals sengen med bippende maskiner omkring mig.
Var det et mareridt eller en drøm?
"Du er heldig at være i live" siger lægen.
Pillerne burde have sluttet det hele.
Jeg føler stadig og slangerne hjælper giften ud af kroppen.
Jeg har blødende sår de har dækket med bandager men blodet siver igennem.
Min familie sidder udenfor - de ved ikke om jeg overlever.
Jeg er stadig fyldt i smerte og hele verden er en tåge.
Jeg bevæger på mig og lægen kommer ind.
Mine øjenlåg glider i og jeg flyder ind i drømmene igen.
Jeg hører deres skrig i det fjerne men jeg vågner ikke.
Jeg kæmper for at leve imens jeg håber på det modsatte.
Min krop kramper og jeg forsvinder imens lægerne kæmper.
Jeg hører gud i det fjerne og det kendte lys.
Mit hjerte kæmper for at banke videre imens jeg forsvinder længere væk.
Jeg glider længere og længere væk.
En nat uden medicin bringer mareridt og drømme tilbage.
Jeg ved ikke hvad jeg skal føle eller tænke.
Sveden har gennemblødt mit tøj men jeg orker ikke at stå op.
Alt er stille omkring mig og jeg trækker dynen over hovedet.
Jeg har befundet mig i en tåge hele dagen og nu sidder jeg igen i min lejlighed med musikken der fylder rummet med larm så jeg ikke skal forholde mig til stilheden.
Ved ikke hvad jeg skal give mig til, alt virker alt for uoverskueligt.
Kigger på medicinen, lovede at aflevere det jeg ikke har taget men jeg har skubbet det væk i lageret og kan ikke give det fra mig, det virker alt for forkert.
Overvejer at rydde op men det er for sent at støvsuge og så tænker jeg nok hvad det hele skal nytte så.
Pillerne burde have sluttet det hele.
Jeg føler stadig og slangerne hjælper giften ud af kroppen.
Jeg har blødende sår de har dækket med bandager men blodet siver igennem.
Min familie sidder udenfor - de ved ikke om jeg overlever.
Jeg er stadig fyldt i smerte og hele verden er en tåge.
Jeg bevæger på mig og lægen kommer ind.
Mine øjenlåg glider i og jeg flyder ind i drømmene igen.
Jeg hører deres skrig i det fjerne men jeg vågner ikke.
Jeg kæmper for at leve imens jeg håber på det modsatte.
Min krop kramper og jeg forsvinder imens lægerne kæmper.
Jeg hører gud i det fjerne og det kendte lys.
Mit hjerte kæmper for at banke videre imens jeg forsvinder længere væk.
Jeg glider længere og længere væk.
En nat uden medicin bringer mareridt og drømme tilbage.
Jeg ved ikke hvad jeg skal føle eller tænke.
Sveden har gennemblødt mit tøj men jeg orker ikke at stå op.
Alt er stille omkring mig og jeg trækker dynen over hovedet.
Jeg har befundet mig i en tåge hele dagen og nu sidder jeg igen i min lejlighed med musikken der fylder rummet med larm så jeg ikke skal forholde mig til stilheden.
Ved ikke hvad jeg skal give mig til, alt virker alt for uoverskueligt.
Kigger på medicinen, lovede at aflevere det jeg ikke har taget men jeg har skubbet det væk i lageret og kan ikke give det fra mig, det virker alt for forkert.
Overvejer at rydde op men det er for sent at støvsuge og så tænker jeg nok hvad det hele skal nytte så.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar