Morgenstunden..

Det er nogle dage siden jeg skrev det sidste indlæg hvilket irriterer mig helt vildt.
Nu sidder jeg så her, klokken er 06:30 og varmen stiger i lejligheden allerede nu.
Der er så mange tanker jeg gerne ville sætte ord på, men jeg har kæmpet for at finde ud af hvordan.
Min Kp er gået på 3 ugers ferie og selvom jeg var ved godt mod i går så mærker jeg uroen nu.
Min frygt for at blive overladt til mig selv er enorm, selvom jeg egentlig er dækket godt nok ind i forhold til personalet men jeg frygter det alligevel.
Maden går helt amok de her dage og jeg kan ikke holde ud at sidde stille i for lang tid af gangen, uroen er enorm og jeg kan ikke finde ro eller slappe af.
Der er blevet lavet en trappe hvor jeg hver uge skal drikke mere og mere af den der drikke yoghurt og selvom det her er første uge med 100 ml så føler jeg mig allerede kvalt og utilpas.
Træningen trækker tænder ud og løgnene kommer frem.
Var ude og cykle 30 km i går aftes hvor jeg valgte at ligge ruten forbi mine forældre hvilket jeg nok ikke skulle have gjort for det gav massiv skæld ud af min far.
Han mener jeg har tabt mig helt vildt siden han så mig sidst og jeg prøvede at afværge med grin men det hjalp intet så jeg cyklede hurtigt videre.
Har bemærket at jeg ikke hører meget fra mine forældre i øjeblikket, jeg ved ikke om det er fordi de har travlt med haven eller bare nyder sommeren men det gør mig utryg.
Søvnen er underlig for tiden ligesom den nok er for de fleste pga. varmen, men jeg kan simpelhen ikke holde nætterne ud - jeg får ikke sovet ordentligt og jeg vågner med uro og angst.
Jeg ved ikke..
Har sendt en lang mail til VISO og afventer svar med nervøsitet, den ene er gået på ferie så det forklarer hvorfor hun ikke har svaret og den anden har nok ikke været på arbejde men for fanden hvor ville jeg ønske at de ville svare på den skide mail så jeg ikke behøver gå og gruble over deres svar.
I dag står den ikke på noget vildt, jeg skal bare igennem dagen..