jeg trækker vejret

Jeg forsøger at trække vejret helt ned i maven.
Det snører sig sammen nede i maven og giver mig kvalme.
Mærker sårene indeni, de svier og gør ondt.
Jeg kæmper imod trangen og reglerne.

Det har været en hård dag, hele min krop er i fuldstændig kaos.
Jeg savner et sted hvor jeg føler mig tryg og beskyttet, min lejlighed er ingen af delene.
Flygtede fra lejligheden da alting begyndte at køre op.
Folk snakkede lige ude foran min dør og angsten kører op.
"De snakker om dig, kan du ikke høre det?"... "De griner af dig".. "Pas på! de vil gøre dig ondt"..
Stemmerne hjælper ikke på situationen og jeg kunne flygte eller kaste op.
Trangen til at trække det skarpe blad over huden er voldsom i dag og jeg forsøger alt hvad jeg kan for at undgå det, for er jeg først fanget i det så kan jeg ikke stoppe igen.
Jeg er som en narkoman der skal have sit fix, altså udover at det er smerten og blodet der er mit fix.
Er udmattet og min krop ryster af trætheden men jeg kan ikke slappe af.
Sidder i lejligheden med musikken skruet godt op og forsøger at aflede mig selv.
"de kravler ud af kontakterne" .. "de kravler ind i dig". stemmerne snakker om de små dyr og det skaber kaos indeni mig lige nu. Kæde ryger på fineste manér og forsøger at skubbe det hele væk.