Tilbage på bostedet

Solen kærtegner min blege hud.
Vinden stryger mig blidt igennem håret.
Jeg vandrer hvileløst rundt uden formål.
Jeg dufter til blomsterne;
Stilheden er kort men jeg forsøger at nyde hvert eneste øjeblik.

Jeg sidder i lejligheden med musikken skruet op.
Min lejlighed er mørk med undtagelse af computerens skærm der lyser svagt op.
Jeg har tilbragt min weekend hjemme hos mine forældre men nu er det slut.
Jeg har været hjemme hos mig selv i ca. en time og allerede nu har jeg lyst til at flygte ud i mørket.
Jeg ryger den ene smøg efter den anden imens jeg forsøger at komme frem til hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu, altså udover at forsøge at sove.
Jeg savner allerede min hund og ved slet ikke hvordan jeg skal falde i søvn uden ham.
Har været afledt hele weekenden af den nye sæson af Orange is the new Black men nu.. ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af mig selv uden at bide neglene helt ned til der hvor det gør ondt.
Nattevagterne er ikke til nogen gavn, jeg har trukket det dårligste lod hvad angår dem.
I morgen kommer min kontaktperson og jeg glæder mig til at se hende igen, når hun er her på bostedet så føler jeg mig ikke så alene men der er lang tid til at hun vækker mig 08.30.
Nat medicinen har ikke sparket mig omkuld endnu men det sker forhåbentligt snart.
Tænker en hel del om alt det omkring mig. Psykologen skal åbenbart ikke stoppe her over sommeren men 1 november, hvert fald indtil videre og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det.
Ved ikke om vores snakke gavner noget eller om det er tidsspild. Min føling med hende forandres hver eneste gang jeg snakker med hende, den ene gang har jeg haft en pisse god samtale og så er det bare en skod samtale næste gang og det er svært at balancere i.
Det er svært at vide hvordan jeg har det i øjeblikket, jeg syntes min hjerne er forvandlet til grød.
Stemmerne pibler frem igen og jeg føler mig voldsomt alene med deres ord og jeg har svært ved at skubbe deres ord væk eller skubbe selvmordstankerne væk. Det er svært for mig at acceptere at selvmordstankerne er en del af min dagligdag, det er svært at holde fanen høj.