Når folk ser det modsatte.

Jeg pakker ting i al hast.
Forsøger at løse opgaverne hurtigst muligt for at komme væk fra folk.
Mærker stress, mærker angst men jeg griner i et forsøg på at virke okay.
Sveden pipler ned i mine øjne, ikke på grund af varmen men angsten.*
Jeg ånder først lettet op da jeg endelig er alene igen.

I dag har jeg mødt mennesker jeg ikke har set i en evighed.
Mennesker jeg har trukket mig fra fordi deres ord og blikke gør mig angst.
Jeg var tvunget ud i blandt mennesker for at gøre klar til en weekend med fuld fart.
Hver eneste menneske jeg mødte imens jeg var nede og pakke sagde "Du ser bedre ud for hver gang jeg ser dig!".."Nej hvor ser du godt ud!".. "Du ser ud til at have det meget bedre!"
Og jeg ved slet ikke hvordan jeg skal reagere på deres ord så jeg griner og nikker.
Det er forfærdeligt at høre den slags når man føler det direkte modsatte.
Deres "nej hvor ser du godt ud!" bliver indeni mig til "Du har taget på siden sidst og du er FED"
Deres "Du ser bedre ud gang for gang" bliver en bekræftelse inden i mig om at jeg er blevet bedre til at skjule mørket og stemmerne eller har jeg virkelig fået det bedre?
Jeg kan mærke at jeg er i en periode hvor jeg ævler og snakker så meget jeg kan, jeg er træt og mangler energi og så griner jeg helt uhæmmet af alting.
Føler at folk omkring mig hader mig og syntes jeg er irriterende fordi jeg snakker og pjatter.
Jeg burde pakke det væk og sænke paraderne, jeg burde vise hvad der sker indeni og sætte ord på men det er svært når jeg ikke stoler på folkene omkring mig eller hvert fald er i tvivl om deres reaktion.