Dette indlæg er inspireret af "the spoon theory" som var noget jeg faldt over en gang, noget min kp og jeg bruger fra tid til anden når jeg har meget på programmet eller har haft meget på programmet.
Jeg læste første gang om ske teorien på facebook hvor en kvinde som var ramt af Lupus skulle forklare sin veninde hvordan alle dagens aktiviteter var nøje planlagt ud fra hvor mange skeer hun havde til rådighed hvilket kunne gælde hvilket som helst menneske med en sygdom.
Det handler meget om at man ikke skal tage de små ting for givet men at alt koster på kontoen.
Jeg har alt for længe brugt flere skeer end jeg havde til rådighed hver dag og det koster så på den næste dag og den næste osv.
I øjeblikket er mit energi og overskud i bund, jeg har svært ved at overskue helt alm. dagligdags opgaver og det frustrerer mig både at jeg ikke får det gjort men også at jeg ikke "kan"
Simple ting som fx at gå i bad eller bare skifte til nyt tøj hver dag er alt for uoverskueligt for mig.
Min mor har flere gange foreslået at jeg skulle ligge rent tøj frem til næste dag men selv ikke den opgave magter jeg lige i øjeblikket. Jeg kravler i gårsdagens tøj som jo så også var fra i forgårs osv.
Det er svært at erkende at man ikke engang kan skifte tøj eller få børstet tænder eller komme i bad.
Mine skeer er i minus og alt koster mere end hvad jeg har.
Mine skeer bliver brugt på andre menneskers ve og vel, jeg lader mig selv falde i baggrunden.
Har brugt en masse energi hjemme hos mine forældre med sygehus og tandlæge, simple opkald eller at skulle rette tekster for min mor er ting som jeg ikke "magter" men som jeg heller ikke kan sige fra til når nu jeg er den eneste der kan hjælpe dem fordi mine to brødre ikke har tid eller måske handler det om at de ikke gider - men så er jeg tvunget, sådan føles det hvert fald.
Har på mange måder lyst til at gå i forfald, ment på den måde at jeg har lyst til at kaste armene op over hovedet og råbe til hele verdenen at jeg ikke orker mere pres, jeg har ikke flere skeer.
Men så er der noget indeni mig der lige giver et ekstra boost energi så jeg kan få ryddet bare lidt op på skrivebordet eller smide tøj ud i vasketøjskurven men så stopper den også der..
Det er bare en af disse dage hvor jeg er led og ked af at jeg ikke fungerer ordentligt, jeg er vred og ked af at JEG er blevet ramt af den her lorte sygdom og jeg er træt af at jeg ikke selv må vælge hvorvidt jeg vil leve videre eller slutte.
For helvede altså.
Skulle nogen være interesseret i at læse om "the spoon theory" så er her et link til en af de mange steder hvor den står beskrevet:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar