Stilheden er fyldt med støj.

Jeg bider tænderne sammen i et forsøg på at overleve.
Jeg trækker slet ikke vejret, det gør alt for ondt.
Jeg smiler imens jeg græder.
Holder hele verden på afstand imens den kæmper for at komme tæt på.

Jeg kigger mig i spejlet og hader hvad jeg ser.
Jeg kigger mig i spejlet og genkender intet.
Er bare følelsesløs, jeg er bare forsvundet helt væk.
Jeg kan ikke presse ordene ud og selvom jeg så gerne ville sige noget højt så føles det forkert.
Jeg tænker alt for meget og det er som om min hjerne ikke vil have en pause.
Jeg drøner rundt i cirkler og aner ikke hvad jeg foretager mig, det er som om minderne forsvinder, som om det er alt for svært og for hårdt at huske hvad der foregår.
Kravler under dynen og hyler, kravler ud og hamrer i væggen.