Som barn var dette årets højdepunkt.
Jeg stod op om natten og kiggede på det lysende juletræ.
Det var en fast tradition at mine brødre og jeg ledte efter julegaverne hele December.
Vi pakkede forsigtigt pakkerne op med en sikker tro på at vores forældre aldrig ville opdage det og mine forældre lod som om de ikke kunne se hvordan pakkerne var revnet i papiret.
Juledag stod jeg op og vandrede utålmodigt rundt i huset indtil vi fik en lille pakken til morgenmaden som blev revet op og efterlod mig med lysende øjne.
Jeg stod op om natten og kiggede på det lysende juletræ.
Det var en fast tradition at mine brødre og jeg ledte efter julegaverne hele December.
Vi pakkede forsigtigt pakkerne op med en sikker tro på at vores forældre aldrig ville opdage det og mine forældre lod som om de ikke kunne se hvordan pakkerne var revnet i papiret.
Juledag stod jeg op og vandrede utålmodigt rundt i huset indtil vi fik en lille pakken til morgenmaden som blev revet op og efterlod mig med lysende øjne.
Om 4 dage er det juleaften men føler ikke rigtig at jule stemningen har fundet vej til mig.
Jeg frygter på mange måder denne aften og det er med nervøse fornemmelser at jeg tæller ned.
Det er kun mine forældre og jeg som skal holde jul sammen hvilket egentlig passer mig fint, hvert fald en del af mig - for der er stadig barnet som kunne ønske sig en juleaften med juletræ og sang.
Fordelen ved at det kun er mine forældre er at stemningen ikke er overgearet, er at jeg ikke skal kæmpe for at være glad og på men det er på sin vis også rigtig trist at være den eneste der holder jul derhjemme stadigvæk og måske er det netop derfor at julestemningen ikke rigtig er kommet.
Jeg frygter maden men ved at jeg kan kravle under dynen efterfølgende hvilket er en befriende tanke.
Mine forældre og bekendte har spurgt hvad jeg skal nytårs aften og jeg magter slet ikke tanken om fest og farver eller kæmpe brag fra nytårskrudtet.
Min nære ven spurgte om vi skulle holde nytår sammen men jeg orker det ikke, jeg orker ikke tanken om nytåret der banker på døren og jeg vil nok allerhelst holde nytår som jeg gjorde sidste år - under en dyne det meste af tiden med et fjernsyn kørende og en hund ved min side.
Men jeg prøver virkelig at se positivt på det hele men det er fandens svært når det gør ondt indeni og man desuden er tappet for energi og derfor ikke orker noget..
Jeg frygter på mange måder denne aften og det er med nervøse fornemmelser at jeg tæller ned.
Det er kun mine forældre og jeg som skal holde jul sammen hvilket egentlig passer mig fint, hvert fald en del af mig - for der er stadig barnet som kunne ønske sig en juleaften med juletræ og sang.
Fordelen ved at det kun er mine forældre er at stemningen ikke er overgearet, er at jeg ikke skal kæmpe for at være glad og på men det er på sin vis også rigtig trist at være den eneste der holder jul derhjemme stadigvæk og måske er det netop derfor at julestemningen ikke rigtig er kommet.
Jeg frygter maden men ved at jeg kan kravle under dynen efterfølgende hvilket er en befriende tanke.
Mine forældre og bekendte har spurgt hvad jeg skal nytårs aften og jeg magter slet ikke tanken om fest og farver eller kæmpe brag fra nytårskrudtet.
Min nære ven spurgte om vi skulle holde nytår sammen men jeg orker det ikke, jeg orker ikke tanken om nytåret der banker på døren og jeg vil nok allerhelst holde nytår som jeg gjorde sidste år - under en dyne det meste af tiden med et fjernsyn kørende og en hund ved min side.
Men jeg prøver virkelig at se positivt på det hele men det er fandens svært når det gør ondt indeni og man desuden er tappet for energi og derfor ikke orker noget..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar