Tanker der vælter rundt..

Mit indre er som en 10 sporet motorvej.
Tankerne kommer i massiv fart og jeg når aldrig at tænke noget færdigt.
Det er som om jeg aldrig slapper af.
Det er som om jeg aldrig får ro.
Det er som om jeg aldrig får sovet.

 

Min dag har været fyldt med indtryk og alt for meget stress.
Jeg har hygget mig med min far hele dagen men alligevel sidder jeg her foran computeren med den ene smøg efter den anden, ude af stand til at gå op og hente min nat medicin.
Der er alt for mange bekymringer, alt for meget tristhed, alt for meget af alt.
Jeg er ikke i stand til at fortælle hvad der foregår, jeg er ikke i stand til at sige fra og jeg er på ingen måde i stand til at række ud efter hjælpen selvom den er lige foran mig.
Det er som om jeg ikke kan balancere, min krop er ikke fysisk i stand til at balancere.
Føler mig ikke tilpas hvor jeg bor, jeg magter ikke at snakke med hverken personale eller beboere, måske er jeg bare ikke i stand til at befinde mig i det sociale der foregår omkring mig.
Der er øjeblikke med lys men de forsvinder hurtigt og efterlader mig angstfuld og frustreret.
Ville gerne passe ind men føler mig kejtet og "for hurtig" i sindet.
Føler mig udfordret af verdenen omkring mig og har mest af alt lyst til at trække stikket ud og kravle under dynen og falde i en dyb søvn - sådan en hvor man først vågner når alting er godt, hvis den slags søvn altså eksisterer. Jeg tænker for meget over alt muligt ligegyldigt lort som alligevel bliver en realitet for mig, som folk så skubber væk med "det kender jeg godt!" og ja måske kender de det godt, men de forstår alligevel ikke hvor ondt det gør og hvor skræmmende de tanker er.