Har tilbragt eftermiddagen i haven med aftenens kp og en anden beboer.
Vi er i gang med at sætte drivhuset op, jeg har rykket mange gange for det og nu sker det langsomt.
Aften kp'en er en mand og dette er ret atypisk, altså at jeg vælger ham i stedet for en af de kvindelige der er på vagt, og jeg mærker også hvorfor jeg normalvis vælger de kvindelige ansatte.
Selvom min fornuft prøver at overbevise mig om at han er dygtig og rar så bliver jeg alligevel urolig, sådan på den der "gad vide om han gør mig noget" måde.
Flere gange har jeg skulle ned i værkstedet med ham for at save rør til drivhuset og det er med en vis bekymring hver gang og jeg mærker virkelig hvordan mit sind er bange.
Han har ikke andet end at være rar over for mig, han lytter og vi snakker godt sammen men jeg mærker alligevel hvor bekymret jeg bliver for at være alene med ham.
Vi har stoppet arbejdet for i dag og jeg sidder i min lejlighed med en ny brygget kande kaffe og smøger og forsøger virkelig at komme i gang med at rydde op men jeg kan ikke rigtig komme i gang, det virker alt for uoverskueligt.
I morgen skal jeg ned på et værested her i byen for folk diagnoser, hvilket går mig meget på.
Jeg skal ned og træne og jeg har en aftale med min kp dernede og min faste herhjemme at det kun er 45 minutter, men så begynder jeg at tænke at jeg kan cykle en lang tur efterfølgende - min kp møder først om aftenen så jeg kan ligeså godt bruge tiden fornuftigt og få brændt lidt af.
Jeg skriver mad dagbog til VISO og det fylder mig med skam at skulle sende oversigten til dem.
Sidste møde sluttede med "prøv at forberede dig på at spise morgenmad" og jeg kan slet ikke magte tanken, eller være i tanken.
Jeg ved sgu ikke.. ville gerne skrive mere men min hjerne slår kolbøtter og jeg er træt.. suk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar