Det er en interessant vinkel på mit eget indre kaos, altså den der vinkel med "Du har det da godt!"
Tjo har flere dage der er mere stabile, jeg har mere energi, jeg har lettere ved at være i "den glade og overskudsagtige" mig, det vil jeg give dem ret i.
Men er det her at have det "godt"? for så vil jeg gerne vide hvordan alle andre kan håndtere det i længden, jojo jeg har det bedre end jeg havde for bare et 1/2 år siden, men jeg er ikke fri.
Det er interessant, altså det der med hvornår andre ser at man har det godt og hvornår man selv føler det, for gad vide om jeg bare er blevet vant til at balancere i det her eller om det er noget alle mennesker gør? eller er det fordi jeg har lettere ved at grine og smile og trække en maske på?
Ærligt så ved jeg faktisk ikke hvordan det er at have det godt, gad vide om jeg nogensinde har haft det godt? jeg kan ikke huske en tid hvor jeg har følt mig tilpas og haft det godt, men måske er jeg bare blindet af mørket og måske er jeg i virkeligheden nået så langt at jeg snart kan balancere selv.
Der er andre ting i fokus i øjeblikket, det er ikke stemmerne eller selvmordstankerne, det er ikke tristheden i sig selv eller ja.. det er maden der er i fokus og sådan er det vel i behandlings systemet, man kan kun fokusere på en ting af gangen og det er vel også fint nok - hvis det ikke var fordi de andre ting ikke forsvinder ved at blive ignoreret.
Jeg har forsøgt at skrive ting ned som jeg gerne ville sætte ord på, jeg har forsøgt at formulere noget brugbart men så snart jeg skal sætte ord på det med det talte sprog så lukker jeg i.
Jeg har forsøgt at fortælle min KP om hvor svært det er, at min fornuft spænder ben for de talte ord men at min angst stadig er galoperende og skræmmende.
Min fornuft siger at tingene ikke kan lade sig gøre, det kan umuligt lade sig gøre at gulvet forvandler sig til en flydende konsistens som jeg flyder igennem eller at der kravler noget igennem stikkontakterne om natten eller at der er nogen der følger efter mig når jeg bevæger mig udenfor.
Men min angst bliver vild og jeg bliver i et øjeblik overbevist om disse ting hvilket fører til mærkelige tanker og fornemmelser indeni.
Men jeg ved sgu ikke.. jeg ved ikke om det er medicinen der spiller ind, det er det nok.. Men de kan ikke skabe noget der ikke eksisterer, de kan kun dope mig langt væk så jeg bliver ligeglad og det er det der sker - jeg er ligeglad.. det meste af tiden..
Måske er ligegladheden = med glæde og overskud? er det mon dét som alle andre føler? jeg ved det sgu ikke... det er ikke til at blive klog på..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar