torsdag den 28. maj 2015

En tur til tyskland.

Sidder bag rettet imens musikken pumper ud af højtalerne.
Mine fingre trommer på rattet og ind imellem synger jeg med på sangene og stirrer på landskabet der flyder forbi mig imens bilen bevæger sig.
Køerne er lukket ud og jeg peger ivrigt på hver eneste ko og fortæller min far hvor godt det er at de er ude, det er et tegn på sommeren.
Vi triller stille af sted imens humøret er højt.
Hjemme fra har jeg lavet en indkøbsseddel der fortæller hvad der skal købes og hvad det koster og jeg træder hurtigt ind i den første butik og bevæger mig med det samme ned for at finde mine "vigtige" energidrik men skuffelsen rammer mig lige i fjæset som en lussing da jeg står foran hylderne og konstaterer at de kun har 2 kasser.
Jeg havde planlagt at skulle have 16 kasser med hjem og irriteret finder jeg en medarbejder og spørger om de dog ikke har flere på lageret, han går ind på lageret og kommer kort tid efter ud og ryster på hovedet og beklager at de ikke har flere.
Mit system går ned og jeg sparker til vognen, jeg kan slet ikke håndtere at de ikke har det jeg har på min liste og jeg kan slet ikke bare sige "pyt" og gå videre.
Min far spørger om jeg dog ikke bare kan købe nogle af de andre, men han forstår det ikke.
Jeg har planlagt alt ned til mindste detalje og allerede nu fucker min plan op.
Jeg kan slet ikke magte at min plan er væltet allerede nu og jeg bevæger mig uroligt rundt i butikken og kan slet ikke overskue at finde alt andet på min liste.
Jeg forlader butikken med 2 kasser og 2 stk. forældre der er uforstående over for min frustration.
Min far siger at vi kører til en anden butik og det gør vi også.
Jeg løber næsten ned til der hvor alle dåserne befinder sig og konstaterer at der er 5 kasser tilbage, igen spørger jeg en medarbejder som også svarer at de ikke har flere.
Jeg kan slet ikke være i mig selv og jeg har allermest lyst til at smide mig på gulvet og tude, min plan holder på ingen måde og ja mit system er brændt sammen.
Vi bevæger os i den 3 butik og jeg vandrer hvileløst rundt imens mine forældre diskuterer om de skal købe det ene eller andet vaskemiddel.
De har mine energidrik, men de er dyrere end dem jeg havde skrevet på min liste og jeg kan slet ikke rumme at prisen er anderledes og det ender med at min far siger "tag dem nu bare" og så begynder han at læsse nogle kasser over på vognen.
Jeg kommer ud fra butikken med 7 kasser og en underlig følelse i kroppen.
Jeg er slet ikke til stede mere, det er som om jeg står udenfor min krop og ser hvordan jeg roligt sætter mig ind i bilen og griner samtidig med at der indeni er så meget uro at jeg slet ikke kan fokusere på verdenen omkring mig.
Vi kører fra Tyskland med bilen læsset med billige dåse øl og energidrik, rødvin og slik.
Jeg vender kursen hjem med en underlig følelse indeni.
Vi kommer hjem og får læsset af og så sidder vi rundt om spisebordet med sodavand og kasse og gennemgår alle kvitteringerne fra turen.
Jeg kan konstatere at jeg ikke har brugt flere penge end jeg ville, jeg har endda sluppet for at betale for 1 af kasserne, men jeg er stadig ikke kommet hjem med de kasser jeg ville.
Efter aftensmad og snak er jeg hjemvendt til bostedet, og her sidder jeg så og skriver.
Jeg er stadig underlig urolig i kroppen men jeg har ikke lyst til at snakke med aftenvagten og jeg har slet ikke lyst til at forsøge at forklare hvad der skete på turen..
Jeg har taget min PN og min aftenmedicin og lytter til musikken der strømmer ud af højtalerne imens jeg prøver at gøre mig klar til natten..
Har fået gode beskeder i dag og forsøger virkelig at holde fast i dem.. men alligevel.. nej..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar