mandag den 9. november 2015

En dag i sengen..

Det er svært at forklare, men jeg er væk.
jeg befinder mig i en trist tung tåge og jeg kan ikke finde ud.
Musikken hamrer mod væggene men selv de gladeste sange har mistet deres virkning.



Jeg stod op med rystende hænder og en krop fyldt med uro.
Morgenmaden gik bedre end forventet og jeg havde en interessant samtale med dagvagten om religion hvilket fangede mit skrøbelig sind.
Jeg smed mig under dynen og da jeg stod op igen, fyldte tristheden mig til bristepunktet.
Har det som om jeg ikke rigtig er til stede, som om jeg er forsvundet, som om jeg ikke findes.
Det er svært at forklare, det er endnu sværere at forstå.
Forsøger at være på bostedet men i dag er hård.
Bider tænderne sammen og forsøger at balancere men hvad hjælper det når jeg ikke kan række en hånd ud og sige "hjælp mig" for hvordan skulle personalet kunne hjælpe mig når jeg ikke kan forklare, jeg vil bare sove indtil det hele er bedre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar