Jeg kvæles i gråden imens ordene tvinger sig ud.
"Ja det er også træls, du skal snart have det bedre!" er svaret på mine ord imens jeg kæmper for ikke at græde eller kaste med alt der står foran mig.
"Ja det er også træls, du skal snart have det bedre!" er svaret på mine ord imens jeg kæmper for ikke at græde eller kaste med alt der står foran mig.
Samtale med psykologen, ord der kom frem i et desperat forsøg på at sætte ord på stormen.
Hun nikker og en gang imens smiler hun til mig imens jeg forsøger at regne ud hvad hun egentlig tænker om mig - spilder jeg hendes tid? er mine ord ikke de rigtige? eller giver intet mening?
Jeg ville ønske at hun ved afslutningen af samtalen ville give mig en pakke med løsning på den her ubehag og frustration, men det sker ikke.
Jeg gemmer mig i lejligheden med høj musik og smøger der bliver røget på rekord fart.
"Jeg har lyst til at lukke mig inde og aldrig komme ud igen" siger jeg til en af aftenvagterne da hun kigger over til mig, hendes svar overrasker mig "Det er måske en god ide" og i det samme ramler jeg ned i hullet hvor den evige "isolations trang" presser sig massivt på.
Jeg vil ligge mig under dynen og slukke lyset og bare aldrig vågne igen men ingen tager det ligeså seriøst som mit indre eller også er der ingen der kan komme på brugbare løsninger.
Jeg er vred indeni men jeg ved ikke over hvad, jeg er trist men jeg ved ikke hvorfor og mine selvmordstanker bliver mere og mere massive men jeg får det aldrig sagt højt.
En del af mig ville ønske de kunne høre mine tanker og en anden del af mig tænker at de godt kan men de bare ikke vil sige noget men i stedet gå og grine af mig og vente på et øjebliks svaghed før de angriber og vælter mig ud af kurs..
Fucking lorte .. aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar