Når tanker og bekymringer går hånd i hånd.

Jeg kan mærke det helt nede i maven.
Bekymringen der gnaver i mit indre, tanker der kører af sted.
Jeg ved det ikke er sundt men jeg ved heller ikke hvordan jeg skal stoppe det.

 

I disse dage er det farligt for mig at læse aviser og se nyheder men jeg kan ikke undgå det.
Min facebook er fyldt op af info som mine bekendtskaber poster og det er fair men alligevel begynder jeg igen at tænke at jeg er nød til at trække stikket, slukke for facebook og min mobil.
Alle er helt opkørte af alt det der sker i udlandet og jeg forstår det godt men for mig er det farligt, det er farligt at følge med i situationen i udlandet når ens sind er skrøbelig og angsten konstant banker på.

Jeg tager mig selv i at tænke konstant, ikke nødvendigvis om situationen i udlandet men over alt og intet og det bliver en ond spiral af tanker der forvirrer og gør mig utryg.
Har lyst til at trække gardinet helt ned og gemme mig under dynen indtil alt er okay igen.
Stemmerne er tilbage i en større grad end jeg lige havde forventet og det er svært at sige hvad der har "trigget" dem til at komme tilbage i massiv grad, muligvis min overtænkning.

I går stod jeg i mine forældres have og røg en smøg imens jeg kiggede på den mørke himmel.
Ordene indeni hovedet kom ud i det åbne imens jeg troede jeg var i sikkerhed dér i mørket.
Men jeg var ikke alene og jeg var ikke i sikkerhed, et forsigtigt "hej er du okay?" kom fra den anden side af hækken og jeg smed smøgen fra mig og forsvandt ind i huset igen.
Jeg er stadig i tvivl om hvem der lyttede ved hækken og om der overhovedet var nogen eller om det hele foregik indeni mit hoved igen.

Jeg tænker for meget og ingen forstår vist at det er et problem..
Men alt der foregår rundt om mig, alt der foregår indeni mig, alt bliver vendt og drejet.
Jeg er udmattet og jeg orker ikke mere larm.