fredag den 6. november 2015

Fredag.. endnu en fucking Fredag.




Jeg ser glade mennesker omkring mig, mennesker som skal feste hele natten.
Jeg forstår dem ikke rigtig men alligevel misunder jeg dem for deres glæde og muligheder for at slippe kanten, bare en lille smule.
Jeg hader fredage.. jeg hader weekender..
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg ved ikke hvad jeg bør sige.
Jeg får ros fra mange fronter og det er da også rigtig dejlig hvis jeg forstod hvorfor rosen kommer.
Jeg har det "godt nok" disse dage men ikke perfekt, men det er så svært at sætte ord på hvorfor dagene er "gode nok" eller hvad det egentlig betyder.
Sandheden er at jeg nok heller ikke ved det, de fleste dage er jeg bare følelsesløs og forsvundet, som om jeg bevæger mig i flere verdner på en gang - denne verden hvor jeg bor på bostedet, min egen verden med kløften og bjergene, frygtens verden der bringer mit sind i uro og angst og hvad der ellers er af planer som jeg bevæger mig på.
Det er svært at forklare når man ikke selv kan forstå det, det er svært at forklare når det er svær at skelne det hele fra hinanden.
"Du er vist lige væk" hører jeg folk sige og så vender jeg tilbage, men jeg har ikke lyst til at fortælle hvor mine tanker vandrer hen, måske vil jeg egentlig helst ligge i min seng og bare være til.
Mest af alt vil jeg bare sove indtil jeg er "rask" og "velfungerende" - jeg vil sove indtil jeg lærer at nyde livet og ikke være bange for min egen skygge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar