Kravler ind i hjørnet med benene op under hagen.
Kroppen skævler i mørket men lyset er jaget bort.
Jeg er så bange men jeg ved ikke hvorfor.
Tankerne flyver rundt i rummet;
de hviskende stemmer rammer væggene som et ekko der aldrig stopper.
Søvnen er ikke længere tryghed, kæmper for at holde øjnene åbne.
"Løb mens du stadig kan"
Angsten kryber op af rygraden og fylder mig med ubehag.
Ville ønske jeg kunne smile;
Bare et par sekunder mere.
Men jeg kan ikke.
Kroppen skævler i mørket men lyset er jaget bort.
Jeg er så bange men jeg ved ikke hvorfor.
Tankerne flyver rundt i rummet;
de hviskende stemmer rammer væggene som et ekko der aldrig stopper.
Søvnen er ikke længere tryghed, kæmper for at holde øjnene åbne.
"Løb mens du stadig kan"
Angsten kryber op af rygraden og fylder mig med ubehag.
Ville ønske jeg kunne smile;
Bare et par sekunder mere.
Men jeg kan ikke.
.
Jeg holder hovedet højt, så højt jeg overhovedet kan.
Smiler og griner, flyver rundt som en forvirret fugl der konstant rammer væggen.
"Du ser ud til at have en god dag" hører jeg dem sige og jeg nikker samtidig med at noget indeni mig falder fra hinanden og efterlader mig ødelagt.
Tankerne har fyldt mit hoved i lang tid uden at jeg har kunne sætte ord på det.
De eneste ord der kommer ud, virker så pokkers forkert.
Mærker frustrationen over alt det uvisse, mærker angsten for at det igen skal gå galt.
En del af mig er vred og den vrede kommer ud til de forkerte mennesker, ingen burde være til stede når vreden kommer frem men det er som om jeg ikke bestemmer det.
Jeg søger tryghed og stabilitet, det har jeg altid søgt - måske også da jeg ikke var klar over at det var det jeg eftersøgte i mit liv.
En del af mig bliver ved med at tænke at jeg ikke burde snakke, at jeg ikke burde sige noget men blot skrive ordene for så er jeg stadig i sikkerhed men stilheden vil langsomt kvæle mig.
Jeg kravler under dynen og bider i puden.
Jeg kan ikke komme af med alt det her kaos indeni, det er et stormvejr som har været der længe men forskellen er at den nu kun foregår indeni mig og at jeg stort set ikke formår at kommunikere den ud.
Min kp mener vist at jeg faktisk formår at sætte ord på, men jeg føler ikke at jeg siger noget.
En del af mig savner hashen og alkohol, men jeg ved hvor syg jeg bliver af det efterfølgende og at alle døre omkring mig vil smække i, men jeg kan mærke at jeg kører alt for hurtigt og jeg aner ikke en gang hvordan jeg skal stoppe det..
Jeg holder hovedet højt, så højt jeg overhovedet kan.
Smiler og griner, flyver rundt som en forvirret fugl der konstant rammer væggen.
"Du ser ud til at have en god dag" hører jeg dem sige og jeg nikker samtidig med at noget indeni mig falder fra hinanden og efterlader mig ødelagt.
Tankerne har fyldt mit hoved i lang tid uden at jeg har kunne sætte ord på det.
De eneste ord der kommer ud, virker så pokkers forkert.
Mærker frustrationen over alt det uvisse, mærker angsten for at det igen skal gå galt.
En del af mig er vred og den vrede kommer ud til de forkerte mennesker, ingen burde være til stede når vreden kommer frem men det er som om jeg ikke bestemmer det.
Jeg søger tryghed og stabilitet, det har jeg altid søgt - måske også da jeg ikke var klar over at det var det jeg eftersøgte i mit liv.
En del af mig bliver ved med at tænke at jeg ikke burde snakke, at jeg ikke burde sige noget men blot skrive ordene for så er jeg stadig i sikkerhed men stilheden vil langsomt kvæle mig.
Jeg kravler under dynen og bider i puden.
Jeg kan ikke komme af med alt det her kaos indeni, det er et stormvejr som har været der længe men forskellen er at den nu kun foregår indeni mig og at jeg stort set ikke formår at kommunikere den ud.
Min kp mener vist at jeg faktisk formår at sætte ord på, men jeg føler ikke at jeg siger noget.
En del af mig savner hashen og alkohol, men jeg ved hvor syg jeg bliver af det efterfølgende og at alle døre omkring mig vil smække i, men jeg kan mærke at jeg kører alt for hurtigt og jeg aner ikke en gang hvordan jeg skal stoppe det..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar