Jeg pakker tasken og lader dæmonerne blive hjemme, det er hvert fald det jeg tænker.
Jeg prøver at forberede mig på en weekend sammen med en masse mennesker, en weekend hvor det at "trække sig" ikke er helt muligt, men jeg prøver at bevare det positive sind.
Jeg lukker døren bag mig og sætter mig i bilen, jeg kører af sted med høj musik på radioen.
Jeg skal nok klare det.. det er det jeg gentager for mig selv hele vejen.
Jeg prøver at forberede mig på en weekend sammen med en masse mennesker, en weekend hvor det at "trække sig" ikke er helt muligt, men jeg prøver at bevare det positive sind.
Jeg lukker døren bag mig og sætter mig i bilen, jeg kører af sted med høj musik på radioen.
Jeg skal nok klare det.. det er det jeg gentager for mig selv hele vejen.
Det er måske naivt at tro at jeg kan lade dæmonerne blive hjemme, det er måske lidt for optimistisk, men jeg håbede at det ville virke..
Jeg tog af sted fredag morgen og har siden været i gang indtil for nogle timer siden.
Jeg har været på lejr med en masse skønne mennesker, det er der ingen tvivl om.
Men de dæmoner jeg troede jeg havde efterladt hjemme, fandt mig hurtigt igen.
Jeg har været stresset op til denne weekend, der har været så meget at holde styr på og jeg har nok for alvor været presset og stresset.
Fredagen gik okay på trods af alt for meget arbejde og min krop var flad.
Men lørdagen var et helvede for mit indre, alt for meget for mit skrøbelige sind.
Vågnede med angst og forvirring, pludselig kom stemmerne, ikke de stemmer jeg normalvis kæmper med men stemmer af de folk jeg var omgivet af - som om nogen holdt dem for munden imens de forsøgte at snakke til mig.
Min angst blev ikke bedre og stemmerne blev grunden til at jeg slet ikke hang sammen lørdag.
Jeg forsøgte virkelig at være til stede og forsøgte virkelig at bevare overblikket.
Det skræmmer mig at stemmerne ikke var de samme som normalt, det skræmmer mig at der er kommet nye stemmer til, men er det nogle der vil blive der? jeg ved det ikke.
Jeg kom retur i eftermiddags hos mine forældre og fik et solidt måltid og så blev jeg kørt hjem.
Har været i bad og så siddet foran computeren.. overvejer at kravle i seng.
Endte ud med en forstuvet fod og et energi niv der er total fladt og så med en ny erfaring - at dæmonerne ikke bare kan pakkes ned i en kasse og være væk.. de vil finde mig ligemeget hvor jeg gemmer mig..
Jeg tog af sted fredag morgen og har siden været i gang indtil for nogle timer siden.
Jeg har været på lejr med en masse skønne mennesker, det er der ingen tvivl om.
Men de dæmoner jeg troede jeg havde efterladt hjemme, fandt mig hurtigt igen.
Jeg har været stresset op til denne weekend, der har været så meget at holde styr på og jeg har nok for alvor været presset og stresset.
Fredagen gik okay på trods af alt for meget arbejde og min krop var flad.
Men lørdagen var et helvede for mit indre, alt for meget for mit skrøbelige sind.
Vågnede med angst og forvirring, pludselig kom stemmerne, ikke de stemmer jeg normalvis kæmper med men stemmer af de folk jeg var omgivet af - som om nogen holdt dem for munden imens de forsøgte at snakke til mig.
Min angst blev ikke bedre og stemmerne blev grunden til at jeg slet ikke hang sammen lørdag.
Jeg forsøgte virkelig at være til stede og forsøgte virkelig at bevare overblikket.
Det skræmmer mig at stemmerne ikke var de samme som normalt, det skræmmer mig at der er kommet nye stemmer til, men er det nogle der vil blive der? jeg ved det ikke.
Jeg kom retur i eftermiddags hos mine forældre og fik et solidt måltid og så blev jeg kørt hjem.
Har været i bad og så siddet foran computeren.. overvejer at kravle i seng.
Endte ud med en forstuvet fod og et energi niv der er total fladt og så med en ny erfaring - at dæmonerne ikke bare kan pakkes ned i en kasse og være væk.. de vil finde mig ligemeget hvor jeg gemmer mig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar