"Jeg tror du har helt styr på det" sagde hun og klemte min skulder.
Jeg nikker og smiler, "Ja jeg skal nok få spist" svarer jeg selvom jeg ved at det er en løgn.
Jeg lukker døren og vandrer hvileløst rundt i lejligheden uden at vide hvad jeg skal.
Jeg prøver at overbevise mig selv om at det er okay alt sammen, men hvad hvis jeg ikke har styr på det? hvad hvis jeg ikke kunne spise selvom jeg ville.. tanken gør mig bange og så stopper jeg med at tænke over den slags igen, indtil den næste kommentar rammer en dag..
Jeg nikker og smiler, "Ja jeg skal nok få spist" svarer jeg selvom jeg ved at det er en løgn.
Jeg lukker døren og vandrer hvileløst rundt i lejligheden uden at vide hvad jeg skal.
Jeg prøver at overbevise mig selv om at det er okay alt sammen, men hvad hvis jeg ikke har styr på det? hvad hvis jeg ikke kunne spise selvom jeg ville.. tanken gør mig bange og så stopper jeg med at tænke over den slags igen, indtil den næste kommentar rammer en dag..
Jeg føler mig magtesløs, jeg føler mig udmattet, jeg føler mig forsvundet.
Det er som om verdenen omkring mig langsomt forsvinder, det er som om alt virker mere og mere uvirkeligt eller uægte og jeg bliver ærligt i tvivl om hvad jeg skal stole på.
Jeg sad ved spisebordet her til morgen ligesom jeg har gjort andre dage, jeg hældte yoghurten op og satte mig ved bordet med dagens kp ved siden af mig.
"Det er blevet nemmere ik?" spørger hun og jeg smiler og svarer "Jo det syntes jeg"
Hun sidder og snakker om hvor dygtig jeg har været og at det er gået så godt med at spise morgenmad, hun havde ikke forventet at det ville gå så godt.
Indeni mig griner stemmerne, indeni mig kommer der massive bølger.
Jeg spiser min morgenmad som den dygtige "patient" jeg er og går den korte tur.
I dag er det onsdag, hvilket vil sige at jeg skal ned på det der værested og træne.
Træningen kom jeg igennem med massiv pres indeni og et krav om skulle gøre mig umage.
Jeg endte med at løbe en god tur på løbebåndet og da jeg så var færdig og skulle op og finde min kp. så var hun væk og det stressede mig.
Ventede på at hun kom retur men hun kom ikke retur inden jeg valgte at cykle hjem, tanken om at jeg kunne nå at cykle en god tur rev i mit indre.
Jeg fik cyklet og jeg kom i bad og nu er jeg så træt og smadret uden at kunne sætte ord på alting der har foregået i mit indre i dag..
Min faste kp kommer i aftenvagten og jeg vil forsøge at sætte ord på det, men jeg ved sgu ikke..
Jeg ved ikke om det går så godt som alle mener det gør, det går vel an på de øjne der ser på det.. og måske er jeg bare lidt for sortseende og negativ.. måske er det bare mig den er galt med..
Det er som om verdenen omkring mig langsomt forsvinder, det er som om alt virker mere og mere uvirkeligt eller uægte og jeg bliver ærligt i tvivl om hvad jeg skal stole på.
Jeg sad ved spisebordet her til morgen ligesom jeg har gjort andre dage, jeg hældte yoghurten op og satte mig ved bordet med dagens kp ved siden af mig.
"Det er blevet nemmere ik?" spørger hun og jeg smiler og svarer "Jo det syntes jeg"
Hun sidder og snakker om hvor dygtig jeg har været og at det er gået så godt med at spise morgenmad, hun havde ikke forventet at det ville gå så godt.
Indeni mig griner stemmerne, indeni mig kommer der massive bølger.
Jeg spiser min morgenmad som den dygtige "patient" jeg er og går den korte tur.
I dag er det onsdag, hvilket vil sige at jeg skal ned på det der værested og træne.
Træningen kom jeg igennem med massiv pres indeni og et krav om skulle gøre mig umage.
Jeg endte med at løbe en god tur på løbebåndet og da jeg så var færdig og skulle op og finde min kp. så var hun væk og det stressede mig.
Ventede på at hun kom retur men hun kom ikke retur inden jeg valgte at cykle hjem, tanken om at jeg kunne nå at cykle en god tur rev i mit indre.
Jeg fik cyklet og jeg kom i bad og nu er jeg så træt og smadret uden at kunne sætte ord på alting der har foregået i mit indre i dag..
Min faste kp kommer i aftenvagten og jeg vil forsøge at sætte ord på det, men jeg ved sgu ikke..
Jeg ved ikke om det går så godt som alle mener det gør, det går vel an på de øjne der ser på det.. og måske er jeg bare lidt for sortseende og negativ.. måske er det bare mig den er galt med..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar