Rystende advarsler.

Jeg mærker det under huden, som insekter der kravler rundt.
Mine hænder ryster, min krop ryster.
Jeg forsøger at aflede, jeg forsøger alt.
Men de rystende advarsler forsvinder ikke,
kroppen falder fra hinanden.
Men ingen ser det.
Kun jeg..

Er hjemme i lejligheden igen, har været her nogle timer.
Prøver at holde mig i gang, forsøger desperat at undgå faldet.
Musikken strømmer ud af højtalerne og jeg forsøger at synge med for at aflede.
Smøg efter smøg bliver tændt og jeg føler mig mere og mere skrøbelig.
"Kan du sove godt!" var det sidste jeg hørte inden jeg lukkede døren bag mig og vandrede ud i mørket med den her krybende fornemmelse.
Jeg kan ikke sige om det er fysisk jeg er skidt eller om det er psykisk, måske en god cocktail af begge dele som nu sparker mig ud af kurs.
Jeg skal lære at være i min lejlighed, men jeg ved ikke hvordan disse dage.
Alting virker uoverskueligt men jeg prøver virkelig..