At ville græde og råbe.

Det er onsdag.

Klokken er 08.37.

Dagvagten har været ovre for at vække mig, men jeg var vågen i forvejen.
Har været oppe flere gange i nat, vågnet af drømme eller mareridt om mad og om at spise det.
Dagvagten sagde at hun havde læst den besked min kp havde lagt til hende, hun havde læst bosted og læst på selve delmålet for morgenmaden.
Jeg frygter for den her morgen, der er 20 minutter til at jeg skal sidde ved bordet og forsøge at holde ud og være i situationen uden at gå i stykker.

Det er første morgen uden min kp ved siden af mig og jeg frygter det virkelig.

Hende der skal sidde med mig er okay, det er ikke en jeg snakker vildt meget med fordi hun altid kommer med en masse teorier om det ene og det andet og det magter jeg ikke.
Men i dag er jeg tvunget til at have hende ved siden af mig og jeg har allerede nu lyst til at kaste håndklædet i ringen og sige at jeg ikke vil det her mere.
Jeg tæller sekunderne og vandrer rundt og prøver at holde ud at være i rastløsheden, men det er som om der ikke findes en kur imod dette.

Skal hjem til mine forældre senere og jeg ved at der er mad på bordet når jeg kommer, hvilket gør mig bange og frustreret men jeg er nød til at tage derud fordi jeg har en aftale.

Suk.