Jeg kan ikke finde ro, jeg kan ikke falde i søvn, jeg kan ikke få lov at trække vejret.
Skrev til min mor og spurgte om hun var gået i seng, hvilket hun ikke var.
Jeg pakkede det vigtigste og kastede mig ind i bilen imens jeg forsøgte at undgå tankernes magt,
Det er på sin vis en fredfyldt stund om natten og så alligevel virkelig angst provokerende.
Jeg måtte køre rundt og rundt hver eneste gang jeg kunne se en anden bils lygter i mine spejle.
Jeg endte til sidst hjemme og smed mig i sengen med hunden og prøvede at få ro på.
Klokken var knap 02:30 før jeg sådan rigtig kunne falde i søvn.
Vågnede i løbet af formiddagen og fik dagens første provokation til mit sind.
Min krop lever sit eget liv, jeg kan ikke rigtig styre det.
Kroppen ryster, hjertet banker og truer med at bryde igennem brystkassen.
Har trisset rundt i mine egne tanker hele dagen indtil min mor tog til fødselsdag og min far lagde sig til at sove hans middagslur.
Nu er jeg hjemme på bostedet, har sendt en sms om at jeg er hjemme og får et sølle "ok" tilbage.. Overvejer allerede at smutte igen, men det nytter ikke noget..
Kvæler tankerne i musikken og ryger den ene smøg efter den anden.. Håber på at få lidt mere ro på tankerne hvis jeg tvinger mig til at blive herinde..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar